Imamen Mostafa Chendid har mødt masser af dem. Kvinder, bosat og endda opvokset i Danmark, der gang på gang fastholdes i ægteskaber med voldelige eller jaloux mænd, som nægter at give slip.
”Problemet er stort, og mange mænd holder kvinderne som gidsler i ægteskaber, de ikke ønsker. De vil ikke acceptere en skilsmisse fra en dansk domstol – kun fra religiøse instanser,” siger han:
”Jeg kender kvinder, som forgæves har brugt ti år på at finde en imam, der vil acceptere deres skilsmisse.”
Ifølge en helt ny rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har indvandrerkvinder fra muslimske miljøer ofte store problemer med at komme ud af religiøse ægteskaber.
Her bestemmer manden alt, og selv med en juridisk borgerlig skilsmisse i baghånden, er kvinderne prisgivet.
Er parret religiøst viet i en moské, gælder dette ægteskab, så længe manden ikke har opsagt det. Også selvom det er præget af vold, hån og social kontrol fra mandens side.
Rapporten blev offentliggjort i tirsdags og chokerer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S):
”Den rapport er rystende. Vi lever i 2020. Ikke i middelalderen. De undertrykte kvinder skal kende deres rettigheder. De bestemmer selv, om de vil skilles,” siger han i en pressemeddelelse.
Ifølge Halima El Abassi, forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter, sætter undersøgelsen fra VIVE fokus på ”en meget vigtig problemstilling”, der ”er langt mere omfattende, end vi tror”.
”Det kan få fatale konsekvenser for en kvinde at gå fra en mand, hvis hun ikke kan få en islamisk skilsmisse. I de miljøer er hun mandens kone, indtil en imam har sagt noget andet.”
Rapporten bygger på 37 interviews med etniske minoritetskvinder, der har været igennem en skilsmisse, og yderligere 48 interviews med fagpersoner og islamiske autoriteter. Den undersøger ikke omfanget og kan derfor ikke bruges til fortælle, hvor mange ikkevestlige minoritetskvinder, der fastholdes i ægteskaber mod deres vilje.
”Men den viser, at der er nogle muslimske kvinder, der oplever alvorlige problemer med fysisk og psykisk vold og social kontrol. Og at den sekulære skilsmisse fra Familieretshuset i deres nærmiljøer ikke anses for at opløse den religiøse skilsmisse. Derfor kan manden fastholde dem i et muslimsk ægteskab imod deres vilje,” siger Jesper Petersen, ph.d.-studerende i religionshistorie på Lund Universitet og medforfatter til rapporten.
Ifølge Mostafa Chendid, der tidligere har været formand for Islamisk Trossamfund, er fænomenet udbredt.
”Jeg har ikke noget præcist tal. Men jeg vil tro, at det gælder 2000-3000 kvinder i Danmark,” siger han.
Sherin Khankan, stifter af ExitCirklen, der arbejder med psykisk voldsramte, og kvindelig imam i Mariam-moskéen, mener også, at rapportens konklusioner skal tages alvorligt. Hun har siden 2016 foretaget 30 islamiske skilsmisser og fortæller, at hun ”ofte” møder minoritetskvinder, hvis liv holdes i jerngreb af voldelige ægtefæller.
”Både som imam og i Exitcirklen får jeg ugentligt henvendelser fra kvinder, der vil skilles. I alle tilfælde er vold en del af ægteskabet.”
Rapporten vidner om, at der fortsat er store problemer med et patriarkalsk og kvindefornedrende menneskesyn i visse dele af det muslimske minoritetsmiljø, mener Halima El Abassi. Nedslagene fra de kvinder, der går til citat hos VIVE, er da også barske.
”Han slog hårdt. Jeg var på hospitalet to gange. Jeg sagde, at jeg ringer til politiet. Men hans mor siger, at det er kun en luder, der gør det – ringer til politiet,” udtaler den palæstinensk-libanesiske Ruwayda.
Dalal, ligeledes med palæstinensisk baggrund, fik sin mands vrede at føle, netop som hun havde fået dansk statsborgerskab.
”Så holdt han bilen ind til siden og begyndte at slå løs på mig. (…) ’Du skal ikke tro, du er noget nu, fordi du har fået dansk statsborgerskab. Jeg skider på det stykke papir – det ændrer ikke på at jeg kan smadre dig lige her midt på gaden’,” siger hun i rapporten.
Mostafa Chendid mener, at dele af ansvaret falder tilbage på imamerne i de danske moskeer. Alt for ofte giver de ikke kvinder ret til skilsmisse uden mandens samtykke.
”80-90 procent af imamerne vil ikke anerkende, at en skilsmisse fra en dansk domstol også gælder religiøst. Og samtidig bliver kvinderne af deres mænd og familier fortalt, at de ikke er skilt, før de har imamernes accept.”
Ifølge Sherin Khankan bør løsningen være at tage anerkendelsen fra trossamfund, som nægter mænd og kvinder ligeværd i ophævelsen af ægteskaber.
Dansk Islamisk Trossamfund har ikke ønsket at stille op til interview, men udtaler skriftligt at problemet med kvinder, der fastholdes i religiøse ægteskaber ikke er udbredt.
”Det er en anerkendt sunnimuslimsk holdning, at en ægtepagtsaftale bliver ophævet, hvis parterne er blevet skilt af en ikke-muslimsk autoritet som Familieretshuset,” skriver trossamfundet.