Det er på tide at tænke langsigtet i integrationen af ukrainske flygtninge

Knap et år efter de russiske tropper rullede ind over Ukraines grænser, har Danmark modtaget mere end 33.000 ukrainske flygtninge.

Krigen ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt, og vi mener derfor, at det er på tide, at vi som samfund anlægger et mere langsigtet perspektiv på integrationen af de ukrainske flygtninge. Samtidig kan situationen ses som et ædrueliggørende perspektiv, som kan give os nye perspektiver på etablerede integrations- og beskæftigelsespraksisser og udfordringer.  Vi giver her et bud på de vigtigste perspektiver, vi skal tage med fra det første år med indsatsen for ukrainske flygtninge.

Ukrainerne er også flygtninge – med alt hvad det indebærer

Tidligt i modtagelsen af de ukrainske flygtninge var der stort engagement fra erhvervsorganisationer og virksomheder. Det bundede særligt i manglen på arbejdskraft i Danmark, og der var generelt høje forventninger til, at de ukrainske flygtninge kunne glide gnidningsfrit ind i samfundet og på arbejdsmarkedet. En nylig rapport fra Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og KL viser dog at kommunerne mener, at virksomhederne har haft for store forventninger til ukrainerne.

Ligesom andre flygtningegrupper er de ukrainske flygtninge præget både følelsesmæssigt og praktisk af at være flygtet fra et land i krig og have efterladt hjem, familie og venner. På trods af de store forventninger til ukrainernes kompatibilitet med det danske samfund og arbejdsmarked, må man altså ikke glemme, at de også er flygtninge, og at de, ligesom andre der flygter fra krig og konflikt, har nogle voldsomme oplevelser med i baggagen. De oplevelser kan blandt andet give udslag i stress, sårbarhed og udfordringer i forhold til trivsel. Derudover er det for langt de fleste en udfordring at finde sin plads i et samfund, der er anderledes end det, man kommer fra. Det gælder for ukrainerne såvel som for andre flygtningegrupper.

Indsatsen for de ukrainske flygtninge skal naturligvis tage udgangspunkt i, at de er stærke individer med lyst og vilje til for eksempel at komme ud på arbejdsmarkedet. Men man er nødt til også at anerkende dem som flygtninge, med alt hvad det indebærer. Det kan kræve ekstra hensyn og mere realistiske forventninger.

Især unge er særligt sårbare i flygtningegrupperne, hvorfor det er altafgørende, at der er særlig fokus på deres trivsel og sikkerhed. Specielt de uledsagede unge er særligt sårbare, og der bør derfor fokuseres på at sikre de bedste og mest effektive/gode og effektive arbejdsgange mellem de statslige myndigheder, kommuner og andre civilorganisationer i forhold til modtagelse af uledsagede unge. Disse arbejdsgange bør tilrettelægges med fokus på beskyttelse af børnene og med hurtig afklaring af deres forsørgelsesgrundlag.

Brug de kompetencer, ukrainerne har med sig

At være i arbejde er et væsentligt parameter for integration, og det går også godt med beskæftigelsen hos de ukrainske flygtninge. Når vi tænker mere langsigtet er det dog vigtigt, at vi sikrer os, at ukrainernes uddannelsesmæssige baggrund og kompetencer sættes bedst i spil i samfundet og på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt både for ukrainerne selv og det danske samfund, at de får både muligheden og rammerne for at yde det, de kan. Vi skal sørge for, at ukrainerne får mulighed for at anvende deres uddannelsesmæssige baggrunde sådan, at vi ikke taber deres kompetencer på gulvet -men samtidig naturligvis sørger for, at de arbejder med noget, de er kvalificerede til at arbejde med.

Når det kommer til arbejdsmarkedet, er det ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at der sikres ordentlige løn- og arbejdsvilkår for ukrainerne. Som nyankommen flygtning er man ofte ikke bevidst om sine rettigheder, eller man føler sig eventuelt i en for usikker position til at kræve dem. Det er tidligere set, hvordan denne sårbarhed udnyttes af aktører på arbejdsmarkedet til at underbetale og udnytte arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at vi, også i denne henseende, husker på ukrainernes sårbare situationer, og holder et ekstra øje på, at arbejdsgiverne sikrer løn og arbejdsvilkår efter danske standarder.

Samtidig, er der behov for at have fokus på at de ukrainske flygtninge lærer dansk. En undersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at 7 ud af 10 ukrainske kvinder og knap 6 ud af 10 ukrainske mænd går til danskundervisning. Dansksproglige kompetencer spiller generelt en stor rolle i integrationen og inklusionen på arbejdsmarkedet, og gode danskkundskaber kan være med til understøtte, at udlændinges medbragte erhvervskompetencer anvendes bedst muligt. Så mange ukrainere som muligt bør derfor lære dansk, uanset hvor længe de skal blive i landet.    

Tag det bedste med fra indsatsen for ukrainerne med over i den generelle integrationsindsats

Særloven for de ukrainske flygtninge har på nogle punkter sat kommunerne fri til at tilrettelægge en mere fleksibel integrations- og beskæftigelsesindsats – og vi mener, at der kan være nogle brugbare erfaringer at tage med videre herfra.

Kommunerne har bl.a. haft mulighed for at suspendere nogle af de tidsfrister, der er i integrationsindsatsen. Det drejer sig for eksempel om igangsættelse af virksomhedspraktik, samt kravet om et bestemt antal samtaler inden for bestemte tidsfrister. Derudover har kommunerne givet udtryk for, at de har været glade for at kunne tage hensyn til for eksempel mødre med børn, således, at børnene har haft mulighed for at starte i dagtilbud og skole, inden kommunen opstarter en virksomhedsrettet indsats og henviser flygtninge til danskuddannelse. 

Ifølge den førnævnte rapport fra Røde Kors, KL og Dansk Flygtningehjælp, har den øgede fleksibilitet ført til en bedre indsats. 

Vi mener, at de gode erfaringer fra særlovens bestemmelser kan åbne op for en diskussion om integration- og beskæftigelsesindsatserne på et mere generelt plan og tages med videre til modtagelsen af andre flygtningegrupper i fremtiden. Som eksempel kan nævnes de gode erfaringer med, at kommunerne har fået større råderum til selv at tilrettelægge indsatserne efter de relevante individuelle hensyn og behov.

Det er på tide, at vi tænker langsigtet

Der er ingen tvivl om, at indsatsen fra både staten, kommunerne, erhvervslivet og civilsamfundet har været altafgørende for den vellykkede modtagelse af de mange ukrainske flygtninge.

De forskellige aktører skal holde fast i de gode relationer, og det lokale samarbejde og beredskab bør nu tage et mere langsigtet perspektiv. Både af hensyn til integrationen af de ukrainske flygtninge, og for at Danmark som samfund er klar til nye flygtningegrupper fra enten Ukraine eller andre lande. Dermed kan de mennesker, der kommer til vores land, få de bedste forudsætninger for at blive grebet af et system og et samfund, der er klædt på til opgaven. Vi har alle sammen et ansvar og interesse for, at integrationen af ukrainerne lykkes – og hvis vi er opmærksomme, er der måske endda en noget at lære fra denne ekstraordinære situation.