Rådets opgaver og arbejde

Det Nationale Integrationsråds tilgang

Det Nationale Integrationsråd bidrager til integrationsindsatsen i Danmark igennem fokus på de gode historier, en vidensbaseret tilgang, og ved at styrke forbindelsen mellem det politiske niveau og det gode arbejde ude i kommunerne.

Rådet fokuserer desuden særligt på at skabe muligheder for at de forskellige aktører på integrationsområdet mødes og diskuterer ud fra deres forskellige perspektiver. Dermed bidrager Rådet til, at styrke vidensdeling på integrationsområdet, ud fra et overordnet fokus på hvad der går godt og hvordan man kan gøre det bedre.

Konkret har Rådet arrangeret en række besøg mellem ministeren og virksomheder, uddannelsesinstitutioner og boligområder. Fælles er, at de alle har forskellige perspektiver og gode løsningsforslag på konkrete problematikker på integrationsområdet, hvad end det handler om integration på arbejdsmarkedet, demokratisk dannelse og inklusion, negativ social kontrol eller omdannelse af boligområder.

Rådet arrangerer desuden konferencer med fokus på både større integrationspolitiske spørgsmål, samt vidensdeling lokalt mellem de lokale integrationsråd. Rådet udgiver også policy papirer med anbefalinger til konkrete politikområder, og deltager i den offentlige debat.

Rådet ledes af formand Maria Kavita Nielsen. 

Rådets periode

Rådets medlemmer udpeges for en fireårig periode. Det nuværende råd er nedsat fra juni 2022 til juni 2026. Rådet mødes én gang i kvartalet.

Rådets arbejde fra 2022 og frem

Rådets arbejde med at skabe dialog og vidensdeling har taget form igennem forskellige konkrete aktiviteter.

Besøg med ministeren

I maj 2025 inviterede formanden ministeren på besøg i bydelen Tingbjerg. Her hørte ministeren og formanden bl.a. om Københavns kommunes arbejde med at nå ud til ægtefælleforsørgede samt om hvordan ombygningen af Tingbjerg bidrager til en styrket lokal sammenhængskraft. 

I november 2024 var formanden og ministeren og Frederiksbergs borgmester på besøg hos Frederiksberg gymnasium for at blive klogere på deres arbejde med unge og sammenhængskraft på uddannelsesinstitutioner. 

I juni 2024 og november 2023 var formanden og ministeren på besøg på to virksomheder (hhv. GoCollective, der tidligere hed Arriva, og rengøringsvirksomheden Elis), der hver især har gode erfaringer med integration på arbejdsmarkedet. 

Konferencer med ministeren og relevante aktører

I februar 2025 afholdt Rådet en integrationspolitisk konference på Christiansborg, i samarbejde med Mohammad Rona fra Moderaterne. Ud fra et fokus på viden og gode historier diskuterede både ministeren samt oplægsholdere og paneldeltagere fra bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, VIVE og Rockwool Fonden hvordan vi kunne styrke integrationsindsatsen generelt, samt for udenlandske arbejdstagere mere specifikt. 

I maj 2023 inviterede Rådet desuden ministeren til at deltage på en konference for de lokale integrationsråd, hvor den lokale integrationsindsats var på programmet. Her blev integration af ukrainske fordrevne også diskuteret, på baggrund af et oplæg fra Røde Kors. 

I januar 2024 var der endnu en konference for de lokale integrationsråd. På baggrund af en undersøgelse, udarbejdet af Det Nationale Integrationsråds sekretariat, der kiggede på de lokale integrationsråds arbejde, gik dagen med at vidensdele om effektivt lokalt integrationsarbejde.

Udgivelser og udtalelser

Ud over det ovenstående har Rådet løbende udtalt sig om forskellige emner.

Senest har Rådet i december 2024 udgivet et policy papir om reglerne for statsborgerskab, der fokuserer på at ændre reglerne, så uddannelse tæller med som beskæftigelse for ansøgere om statsborgerskab.  

I marts 2023 satte Rådet fokus på, at det nu var på tide at sætte fokus på mere langsigtet integration af de ukrainske fordrevne. I juni 2023 udgav Rådet et policy papir om regeringens 37 timers arbejdspligt, der i forkortet form blev offentliggjort i Altinget. Arbejdspligten har Rådets formand også debatteret på Radio 4. Lige så har Rådet udtalt sig om regeringens bandepakke 4, i et indlæg på Altinget fra oktober 2023. 

Rådet udgiver endvidere en pjece op til kommunal- og folketingsvalg, der i kort og overskuelig form oplyser om hvorfor det er væsentligt at stemme, og hvordan man gør det helt konkret. Op til folketingsvalget i 2022 blev 5.000 eksemplarer bestilt og sendt ud til kommuner og lokale integrationsråd i hele landet. 

Dialog med andre relevante aktører

Som led i Rådets arbejde har Rådets formand løbende haft dialogmøder med både danske og internationale organisationer. 

I november 2024 mødtes formanden med den svenske arbejdsmarkeds- og integrationsminister Mats Persson samt en delegation fra den svenske ambassade og forskellige ministerier. Ministeren var særligt interesseret i at høre hvordan Rådet arbejder og få input til forskellige emner, bl.a. indsatsen mod negativ social kontrol. Formanden har også mødtes med repræsentanter fra Europarådet af flere omgange for at diskutere den danske integrationsindsats. 

Formanden har også mødtes med formanden for Rådet for Socialt Udsatte for at diskutere udsathed blandt etniske minoriteter, lige som hun har snakket med den nationale chef i Røde Kors om civilsamfundets værdi i integrationsindsatsen på Folkemødet. 

Rådets historie

Regeringen nedsatte i 1983 et kontaktudvalg under Indenrigsministeriet, som havde til opgave at rådgive regeringens indvandrerudvalg i generelle indvandrerpolitiske spørgsmål. Kontaktudvalget blev i 1985 afløst af Indvandrerrådet, der i 1994 skiftede navn til Rådet for Etniske Minoriteter. Medlemmerne af Rådet blev valgt af De Etniske Minoriteters Repræsentantskab, der bestod af repræsentanter fra flygtninge- og indvandrerforeninger, der havde fremsat ønske om at blive repræsenteret.

I Integrationsloven fra 1998 blev der udstukket nye rammer for opbygningen af Rådet for Etniske Minoriteter. Herved pålagde man de enkelte kommunalbestyrelser at oprette et integrationsråd i kommunen, såfremt flere end 50 personer fremsatte skriftlig anmodning herom. Medlemmer af de lokale integrationsråd udpeges nu af kommunalbestyrelsen og findes blandt medlemmer af de lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller tilsvarende, blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser samt lokale foreninger i kommunen.

Af loven fremgår det endvidere, at Indenrigsministeren skal nedsætte et repræsentantskab for Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets opgave er at vælge medlemmerne af Rådet for Etniske Minoriteter, og består af et medlem fra hvert af de kommunale integrationsråd.

Den 16. december 2003 blev forslag til lov om ændring af integrationsloven vedtaget. Vedtagelsen af lovændringen betyder, at det pr. 1. januar 2004 er frivilligt for kommunerne at oprette et integrationsråd.

Den 20. februar 2014 vedtog Folketinget et forslag til ændring af integrationsloven. L97 betyder en ændring i sammensætningen af rådsmedlemmer. Med lovændringen vil fem medlemmer blive udpeget til repræsentantskabsvalget, fem medlemmer vil blive udpeget af ministeren, heriblandt formanden, og landets fire største kommuner vil have en fast plads i Rådet.

Den 1. januar 2022 skiftede Rådet for Etniske Minoriteter navn til Det Nationale Integrationsråd. Lovforslaget trådte i kraft 01/01-22. Navneændringen skyldes vedtagelsen af en ny bekendtgørelse om forretningsorden for Det Nationale Integrationsråd i Folketinget d. 28/12-21 med ikrafttrædelse ved årsskiftet.

Den 15. juni 2022 blev det nuværende råd, som er fungerende i perioden 2022-2026, konstitueret efter at medlemmerne officielt var blevet udpeget af Udlændinge- og Integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek.