Formanden på Folkemøde: Civilsamfundet løfter integrationsindsatsen
”Vi skal formidle den gode oplevelse som frivillige. Det skaber stor værdi for det enkelte menneske.«
Smilene var store, da formanden for Det Nationale Integrationsråd, Maria Kavita Nielsen, og National Chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt, inviterede til samtale om civilsamfundets betydning i hjertet af Folkemødet 2024.
Samtalen fokuserede særligt på samspillet mellem civilsamfund og integration, og de mange aspekter der spiller ind i arbejdet for at sikre den gode modtagelse. Formanden understregede især vigtigheden af at samarbejde på tværs af sektorer for at kunne løse de komplekse problemstillinger, som integration indebærer.
Der blev talt om behovet for at øge synligheden af civilorganisationers betydelige arbejde og opfordre andre aktører til at dele deres positive erfaringer med civilsamfundet. Vi skal tale om det, der går godt - og ikke dyrke det, der ikke går godt.
En stor tak skal lyde til Røde Kors og vi ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet for at fremme integration og styrke civilsamfundet.