Gå til indhold
Rådet til Københavns Kommune:  Hårdere sanktioner ved diskrimination i nattelivet

Rådet til Københavns Kommune: Hårdere sanktioner ved diskrimination i nattelivet

Nyhed
06 Feb, 2023
Københavns Kommune har netop udsendt et udkast til en handleplan mod racisme, der bl.a. omhandler diskrimination i nattelivet. En handleplan, der på mange måder ligger op til gode tiltag mod bekæmpelse af racisme og diskrimination, men som mangler gennemslagskraft mod aktører i nattelivet.

Københavns Kommune foreslår en ny handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser, som Det Nationale Integrationsråd har følgende bemærkninger til:

Rådet hilser overordnet enhver indsats for at bidrage til bekæmpelsen racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser, da ingen af disse hører hjemme i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer viser, at 45 % af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund.

Rådet er særligt tilfredse med, at der sættes ind for at mindske diskriminationen i nattelivet, igennem Relancering af Charter for et fair natteliv. Data indikerer, at der i nattelivet er en stor udfordring med udbredt diskrimination. Københavns Kommunes egen medborgerskabsundersøgelse fra 2021 viser, at hele 48 % af de unge med ikke-vestlig baggrund har følt sig diskrimineret – og 24 % af dem er i nattelivet. I en rapport fra Institut for Menneskerettigheder konkluderes det ligeledes, at forskelsbehandling i nattelivet er et stort problem, og, at der er behov for mere effektive midler til at forebygge dette. 

For at afgrænse hvilke klubber der er tale om, kan der hentes inspiration fra Norge, som har udviklet Oslo-modellen. Oslo-modellen er netop indført for at klarlægge hvilke aktører i nattelivet, der udvælger gæster på baggrund af etnicitet. Modellen går kort forklaret ud på at der sendes to forskellige grupper ud til samme bar eller natklub, en gruppe af unge med etnisk minoritetsbaggrund og en kontrolgruppe bestående af etnisk norske unge. Kontrolgruppen har ca. samme alder, køn og påklædning som den første gruppe af unge, for at minimere risikoen for, at forskelsbehandlingen skyldes andre parametre end etnicitet.

I sådanne sager bør kommunens bevillingsudvalg informeres, og restaurationen bør fratages alkoholbevillingen i en kortere eller længere periode. Her er Rådet på linje med Institut for Menneskerettigheder, der foreslog dette i den nævnte rapport fra 2022.

Her kan man fx tage udgangspunkt i SF og de Radikales forslag fra april 2022, at ændre restaurationsloven, så restaurationer fratages deres alkoholbevilling, hvis det dokumenteres, at de har udøvet diskrimination.

Ydermere, vil Rådet gerne indfører en smiley-ordning med samme koncept som fødevarestyrelsens. Smiley-ordningen skal derfor vise om folk som besøger stedet med anden etnisk baggrund oplever diskrimination på pågældende klub. På den måde kan folk se om den aktuelle restaurant er en del af problemet.

I sammenhæng med de to overstående punkter mener Rådet derfor også, at en klar dialog med relevante aktører i restaurationsbranchen bl.a. dørmænd og klubejere er vigtig. Det vil være særlig aktuelt med henblik på at forbygge diskrimination yderligere.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved at rette henvendelse til Det Nationale Integrationsråd på dnir@siri.dk.