2008 har været et begivenhedsrigt og inspirerende år, hvor Rådet for Etniske Minoriteter (REM) har været vidt omkring. Det har været et år, hvor Rådet har sat markant aftryk på integrationen - lokalt, nationalt og internationalt.
Et emne, som Rådet har haft særlig fokus på er kompetenceudvikling af de lokale integrationsråd. det har vi haft, fordi vi gerne vil være med til at skabe velfungerende integrationsråd. Jeg mener, at det er vigtigt at styrke de lokale integrationsråd og udvikle deres kompetencer og sikre, at medlemmerne løbende bliver klædt på til at varetage opgaven som lokale integrationsrådgivere bedst muligt.