Undersøgelse i Ugebrevet A4 viser, at hver 4. dansker ønsker muslimer ud af landet.

Man skal altid være varsom i forhold til at tolke på enkeltstående udsagn og tal, som ikke siger noget om årsagssammenhænge eller baggrunde for, at folk har svaret, som de har gjort. Men selvom der kan ligge flere forskellige forklaringer bag resultatet, mener vi i rådet for Etniske minoriteter, at det er et meget opsigtsvækkende resultat.

I rådet ønsker vi at være bidragsydere til at skabe et demokratisk samfund, hvor alle – flygtninge, indvandrere og etniske danskere af enhver hudfarve, tro eller overbevisning – er ligeværdige og ligestillede medborgere. Vi arbejder for at opbygge et nyt narrativ om det fællesskabsorienterede ”os” og arbejder forebyggende imod det forskels- og konfliktorienterede ”dem og os”.

Undersøgelsens resultater tyder umiddelbart på, at vores bestræbelser har lang vej endnu i forhold til at blive indfriet. Men vi nægter at tro på, at så mange danskere er imod en grundlovssikret ret som trosfrihed og reelt set ønsker alle muslimer ud af Danmark. Forhåbentligt skal undersøgelsens resultater tages med et gran salt og er måske nærmere et udtryk for en udefineret frygt for det anderledes og ukendte.

Desværre er frygten for islam og muslimer formentlig hjulpet godt på vej af nogle politikere, og visse sensationshungrende medier, der tilsyneladende har formået at vække en vis frygt og had blandt dele af befolkningen ved at omtale muslimer stigmatiserende. Hvor de få som skaber problemer pludselig bliver repræsentative for det store flertal af muslimer i Danmark. Der er ca. 300.000 muslimer i Danmark, som mere eller mindre grad praktiserer deres religion. Og når man ser i statistikkerne på fx www.integrationsbarometeret, er der en stadig stigning blandt indvandrer og flygtninge, som tager aktivt del i samfundet via uddannelse, arbejde og foreningslivet. Langt de fleste af dem passer sig selv og ikke er i konflikt med nogen eller noget.  

Selvfølgelig skal der være plads til religionskritik – at kristne er kritiske over for elementer i islam, og at muslimer er kritiske over for elementer i den kristne tro. Men det er ikke i orden at nedgøre andres religiøse overbevisning. Vi skal og bør holde debatten på et sagligt niveau.

Lad os hæve niveauet og vise, at vi er humane og i stand til at rumme forskelligheder - at ligegyldigt om vi er kristne eller muslimer – respekterer vi og hylder de grundlovssikrede rettigheder i Danmark. Lad os komme den ubegrundet frygt og fordomme til livs, og vise at muslimer ikke er farlige og i øvrigt ikke er en homogen gruppe: Tværtimod er det flertallet af muslimer i Danmark, som bidrager til det danske samfund på lige fod med alle andre borgere, og som vi rent faktisk ikke kan undvære i form af deres jobfunktioner som læger, socialrådgivere, hjemmehjælpere, sygeplejersker, advokater osv. 

I Rådet for etniske minoriteter er vi ikke naive, og vi anerkender, at der eksisterer problemer i visse dele af den muslimske befolkning i Danmark ligesom der gør i visse grupper blandt etniske danskere. Vi mener selvfølgelig, at terrorister, kriminelle og andre, som er til fare for sig selv og samfundet, skal straffes på lige fod, uanset om de er muslimer eller ej. Det er deres handlinger og adfærd, der er problemet, og ikke deres eventuelle tro.

Men lad os undgå at skære alle over én kam. Det er en farlig og destruktiv vej at gå. Lad os i stedet lære af historien og hjælpe hinanden, politikerne og medierne med at nuancere debatten, så vi undgår at stigmatisere hele befolkningsgrupper. Det er ingen tjent med, og er kun med til at skabe splid i det danske samfund og svække sammenhængskraften på tværs af kultur og etnicitet. Vi tager undersøgelsens resultater alvorligt men vælger, at tolke dem som et symptom på uvidenhed og på at debatten generelt trænger til en opstramning, hvor der fokuseres mere på at nuancere, skabe dialog, end at udskælde bestemte befolkningsgrupper.