Aktuelt
Forkvinde: "Jo flere, der har viden om social kontrol, des større chancer er der for, at de, primært kvinder, som er udsat for det, bliver opdaget"
Den nye enhed på de københavnske jobcentre består af et team af social kontrol-vejledere, der skal hjælpe medarbejderne på jobcentrene med at opdage og gøre noget ved den sociale kontrol. Da en samtale med en medarbejder i jobcentret er en forudsætning for at modtage ydelser, oplever medarbejderne den sociale kontrol af kvinderne, hvad enten det er i form af, at kvinderne selv giver udtryk for, at deres familie eller omgangskreds pressede dem til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, eller en ægtefælle eller anden slægtning forsøger at blande sig i kvindernes forløb på jobcentrene.
Forkvinden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, er positivt stemt for initiativet, men påpeger, at det optimale ville være at opkvalificere hele medarbejderstaben fremfor, at få vejledere rådgiver andre medarbejdere. Herudover understreger forkvinden, at det er vigtigt ikke at mistænkeliggøre alle kvinder med ikke-vestlig baggrund, da det i bund og grund er diskriminerende.
Læs hele artiklen via dette link: