Gå til indhold

Amma Asare-Nyako

Indstillet af Københavns kommune

Amma Asare-Nyako er indstillet af Københavns kommune. Hun er generalsekretær i Sabaah, der arbejder for at forbedre rettigheder og levevilkår for minoritetsetniske LGBTQ+ personer

Amma har en kandidat i Socialt arbejde og en diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Hun har gennem sit arbejdsliv særligt været optaget af social retfærdighed, diversitet, inklusion, integration, køn & seksualitet. 

Amma har erfaring med relevante integrationsfaglige områder, såsom det boligsociale arbejde, fritidsjobsindsatser og foreningslivet. I mange år har Amma arbejdet med unge blandt andet som underviser ved Sex & Samfund, medarbejder på integrationsprojekter samt som vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning & Enheden for Kriminalpræventive indsatser. 

Desuden har Amma været engageret i forskellige projekter som bestyrelsesmedlem, frivillig samt initiativtager. Hun har eksempelvis været medstifter af en antiracistisk forening og er pt. bestyrelsesmedlem i KVINFO