Thomas Hoffmann
Thomas Hoffmanns primære forskningsområder er islam med fokus på religionshistorie og tekst- og receptionsanalyse af islamiske helligtekster, særligt Koranen. Han leder en ny kandidatuddannelse i Interreligiøse Islamstudier, som særlig undersøger islam og muslimers forhold til ikke-muslimer i før-moderne og moderne tid.
Udover ovenstående er Thomas Hoffmann bredt interesseret i islamiske emner af såvel klassisk som nutidig karakter, herunder islam og muslimers rolle i Europa. Han er engageret i de politiske, etiske og pædagogiske udfordringer, som ligger i den kritiske akademiske analyse af religion og islam i særdeleshed. Thomas Hoffmann optræder regelmæssigt i den offentlige debat på område. Fra 2018-2020 var Hoffmann medlem af Rådet for Demokratisk Dannelse. Siden 2021 har han også været medlem af kirkeministeriets Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.