Gå til indhold

Udgivelse af pjecen "Det er dit valg" op til kommunal- og regionalvalget 2025

Nyhed
16 Sep, 2025

Det Nationale Integrationsråd udgiver pjecen ”Det er dit valg” i en opdateret version til brug frem mod kommunal- og regionalvalget 18. november 2025.

Pjecen har til formål at oplyse og motivere stemmeberettigede borgere i Danmark til at bruge sin stemme ved kommunal- og regionalvalget.

Pjecen er udarbejdet med fokus på den praktiske del af stemmeafgivelsen, hvor tekst og illustrationer forklarer hvordan man helt konkret afgiver sin stemme, fra man får sit stemmekort til man afgiver sin stemme i stemmeboksen.

Pjecen er skrevet på dansk, og indeholder et resumé, der er oversat til en række sprog: Engelsk, arabisk, bulgarsk, pashto, polsk, rumænsk, somalisk, tigrinya, tyrkisk og ukrainsk.

Pjecen er gratis og kan bestilles af alle interesserede. Se mere her: https://dnir.dk/det-nationale-integrationsrad-udgiver-pjecen-det-er-dit-valg-op-til-kommunal-og-regionalvalget-2025