Gå til indhold

REM's forkvinde Halima El Abassi inviteret til høring i Ydelseskommissionen

Ydelseskommissionens høring om kontanthjælpssystemets udfordringer

Nyhed
01 Sep, 2020
Ydelseskommissionen invitererede centrale aktører til høring for at høre deres perspektiv på udfordringer og dilemmaer i det eksisterende kontanthjælpssystem og høre hvilke hensyn det er vigtigt at have fokus på i et nyt system.

REM's forkvinde, Halima El Abassi, deltog fredag den 28. august 2020 i Ydelseskommissionens høring for at bidrage med integrationsmæssige perspektiver på ydelsessystemet.

Ydelseskommissionen, der er nedsat af S-regeringen i december 2019, har fået et år til at gentænke kontanthjælpssystemet og finde en afløser for kontanthjælpsloftet.

Der var en lang række oplæg på høringen fra interesseorganisationer, forskere m.fl., hvor det blandt andet blev påpeget fra flere organisationer, at rådighedsbeløb på kontanthjælp ikke altid dækker behov, og at det ikke er muligt at forsørge sig selv og sine, som man efter grundloven skal kunne, på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

Formand Vibe Klarup fra Rådet for Socialt Udsatte pointerede i sit oplæg, at fattigdom giver håbløshed, ikke motivation.

Direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, holdt oplæg, hvor hovedpointen var, at en opvækst i fattigdom på den korte bane giver et dårligere børneliv på grund af konkrete afsavn såsom madpakke og skoletaske, at det er socialt stigmatiserende for barnet og hænger sammen med mange former for psykisk mistrivsel. På den lange bane giver det et ringere børneliv der giver dårligere livsmuligheder i livet i forhold til lavere lønninger, kortere uddannelse, lavere karakterer og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Borgmester i Greve Kommune (V) Pernille Beckmann fortalte, at kommunen har succes med at få borgere fra kontanthjælp til uddannelse og beskæftigelse, og at sagsbehandlere har stor betydning, idet jobchancen reduceres med 22 pct. for hvert sagsbehandlerskifte og at der er sammenhæng. Greve Kommune har erfaret, at det der virker bedst i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet er kombinerede, samtidige indsatser, hvor den jobrettede indsats indgår i samspil med andre indsatser. Men at tålmodighed og sagsbehandlerressourcer er helt centralt, fordi det tager lang tid og ressourcer at flytte borgere fra ydelse til uddannelse og beskæftigelse, men at det på sigt giver dem og deres børn et bedre liv og også en bedre kommunal økonomi.

Ved den afsluttende del af høringen var der mulighed for at indgå i dialog med medlemmerne af Ydelseskommissionen og Halima El Abassi benyttede lejligheden til understrege, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen samt overgangsydelsen (tidligere integrationsydelsen) har en negativ effekt på integrationen.

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) fra den 11. oktober 2018 ”Familier på integrationsydelse” viser, at familier på integrationsydelse lider materielle såvel som sociale afsavn. I nogle familier er der tale om helt basale afsavn i form af f.eks. for lidt mad eller tøj. Herudover oplever familierne udfordringer i forhold til at dække udgifter til bl.a. transport, skoleudstyr og medicin. Familiernes økonomi medfører endvidere problemer i forhold til familiernes boligforhold. Der ses også en sammenhæng mellem økonomisk fattigdom og social eksklusion. Interviewene viser, at familierne forsøger at tilpasse sig de lave ydelser ved at begrænse deres udgifter på en række måder. Herudover optager nogle familier lån og køber ting på kredit. Flere familier supplerer endvidere deres indkomst gennem deres store børns erhvervsarbejde. I nogle tilfælde har børnenes arbejde et sådant omfang, at det går ud over deres skolegang.

Halima anbefalede samstemmende med IMR:

  • At man sikrer et eksistensminimum for børnefamilier på integrationsydelse.
  • At der indføres et retskrav på tilskud til nødvendige udgifter til sygebehandling, medicin mv. for personer på integrationsydelse.
  • At man sørger for, at der er tilstrækkeligt billige permanente boliger, som kan anvises til familier med lave indkomster, og at udviklingen på området følges.

Flere organisationer bakkede op om Halimas pointer. Både Røde Kors og Red Barnet kunne bekræfte afsavn hos familier på Integrationsydelse.

Rockwool-fonden bekræftede, at Integrationsydelsen hævede beskæftigelsesprocenten for mænd fra 10 til 13 %. Men ellers har den ikke haft nogen betydning. Den har ingen betydning haft for kvinderne. Direktør i Mødrehjælpen påpegede, at familier på integrationsydelse, og de familier som de ser i rådgivningen er en dybt forgældet målgruppe.

Ydelseskommissionen noterede pointerne ned og erklærede, at de vil gå videre med deltagernes input.

Ydelseskommissionens høring om kontanthjælpssystemets udfordringer«